
Har du nogensinde tænkt på, at Thomas PPA/DISC kan gøre dine jobannoncer mere effektive?
Afdækning af jobkrav – den oversete brik
Det er naturligvis kun delvist sandt. Organisationer og rekrutteringsansvarlige har skarpt fokus på, om en kandidat har den nødvendige uddannelse og erfaring og, hvorvidt personen kan passe ind i jobbet i øvrigt.
Når vi skriver den oversete brik, så handler det mere om, at når organisationer laver en ønskeliste med de personlige egenskaber, som jobbet kræver, så mangler listen ofte en vis prioritering og sommetider også realisme. Det er fordi ønskelisten består af interessenternes forskellige kommentarer og input, mere end den er produktet af en samlet vurdering og prioritering.
Thomas Job Krav analysen (JKA)
Er værktøjet, du, som DISC-certificeret har direkte adgang til, og så koster det ikke ekstra at bruge dette effektive værktøj til at opstille en realistisk kravprofil for ethvert job. Så det er bare om at komme i gang med også at bruge denne del af Thomas systemet.
Gennem besvarelse og vægtning af en række generelle adfærdsegenskaber, dannes en DISC kravprofil.
En af styrkerne i JKA er nemlig, at dine interessenter tvinges til at foretage et valg / en prioritering. Et valg har altid en konsekvens, idet det udelukker et andet valg; forstået på den måde, at JKA-systemet sikrer, at I ikke falder i fælden og danner en modstridende eller urealistisk kravprofil, som ingen ansøger kan leve op til.
Hos Thomas er vi eksperter i DISC, og vi ved, at hvis man f.eks. kræver, at en person har et højt D og ubetinget skal udvise handlekraft, en resolut og bestemt tilgang til problemløsning, så kan man ikke på samme tid forlange en person, der lige så ubetinget skal være i stand til at lytte, forstå, inddrage og samle alle menneskers synspunkter. Adfærd, der typisk vil være repræsenteret ved et meget højt I. Der er altid et trade-off, når vi taler om personlige egenskaber, og her hjælper JKA dig med at afbalancere dette dilemma.
Opstilling af jobannoncen
Vi skal ikke gøre os til eksperter i at opstille en jobannonce – det overlader vi trygt til andre, men det vi kan se, når vi gennemgår jobannoncer på nettet er, at der er en stærk tendens til inkonsistente og sommetider også mindre realistiske jobkravlister. Desværre ofte med det resultat, at ansøgerne bliver forvirrede på et højere plan og kommer i tvivl om, hvorvidt de kan leve op til kravlisten.
Måske endnu værre, så skaber en ambitiøs jobkravliste en situation, hvor organisationen risikerer at blive skuffet, uanset hvilken person, der lander i jobbet. Ikke en optimal situation for virksomheden, men i langt mindre grad en optimal situation for ansøgeren. En situation, der kan føre til fiasko for medarbejderen, men i virkeligheden var årsagen, at organisationen ikke var afklaret i forhold til jobbets grundlæggende succeskriterier.
Afstemning af jobkrav og realisme er nøgleordene
Thomas JKA-værktøjet sætter en organisation i stand til at gennemføre en effektiv og konstruktiv dialog med jobbets interessenter og opnå en fælles holdning til jobbets primære succeskriterier. Fra dialog, bevidsthed om jobbets succeskriterier, opnåelse af enighed og til en effektiv annonce, der rammer målgruppen, er vejen kort, hvis du anvender JKA.
Lad os kigge på et eksempel
Virksomhed X søger en økonomimedarbejder, der skal varetage dagligt bogholderi og udarbejde månedsregnskab. Hvis vi kigger på personlige adfærdstræk, som ofte kræves i denne type stillinger, så vil vi helt givet lande på en profil, som kunne se således ud (og sikkert varianter heraf):
Hvad er det nu, som kendetegner denne profil?
Jo, det er en person som er grundig, struktureret, tålmodig, forsigtig, detaljeret… og samtidig en person, der er tilbagetrukken i stilen og egentlig ikke har et stort behov for at være midtpunkt og være eksponeret i nye og uvante sammenhænge. Altså en person, som befinder sig godt i stabile og kendte rammer.
I relation til udarbejdelse af en effektiv annonce, så går øvelsen nu ud på at anvende ord i annoncen, og kun anvende ord, der positivt beskriver denne DISC kategori/type. Det vil betyde, at ansøgere med denne DISC profil vil finde annoncen interessant, og den vil appellere til deres grundlæggende behov. Og derfor vil der være langt større chance for, at de søger jobbet.
Thomas JKA betyder færre men mere kvalificerede ansøgere
En faldgrube, når du udarbejder en jobannonce
En jobannonce skal udtrykke mange ting. På kort tid og med begrænset plads skal jobbet beskrives, de grundlæggende krav formuleres og virksomhedens kultur skal udtrykkes. Det er naturligt nok, men når vi igen gennemgår annoncer, så ser vi ofte en sammenblanding, der kan forvirre ansøgere. Så her tillader vi os at komme med et par skarpe råd:
- Fokuser på at beskrive jobbets væsentlige succeskriterier. Sekundære kriterier afdækkes ved interview
- I relation til de personlige succeskriterier for jobbet (som i eksemplet med økonomimedarbejderen), opstilles en konsistent beskrivelse af foretrukne adfærdstræk.
- I relation til andre, men sekundære ønsker, som f.eks. at økonomimedarbejderen har humor, interesserer sig for kunst eller hvilke andre kvaliteter, som man kunne forestille sig, at den kommende medarbejder besidder, så LAD VÆRE MED AT SKRIVE DET I ANNONCEN – AFDÆK DET VED INTERVIEWET. Den typiske økonomimedarbejder med et lavt I ser oftest ikke sig selv som verdens mest humoristiske person. Skulle det vise sig alligevel, så er det en ekstra gevinst, men kravet hører ikke hjemme i selve jobannoncen.
- Samme gælder egentlig i relation til beskrivelse af den overordnede virksomhedskultur, der enten skal placeres i en bundtekst om organisationen eller beskrives under interviewet. Mange organisationer gør meget ud af at beskrive virksomhedskulturen og opfatter den som unik. I virkeligheden er ordentlig og positiv virksomhedskultur ikke så forskellig fra organisation til organisation, og har man en ordentlig og respektfuld virksomhedskultur, kan vi ikke komme i tanke om ansøgere, der ikke vil byde ind på disse værdier.
Har du fået lyst til selv at prøve det i din næste jobannonce?
Send os en email – klik her – så sender vi dig en hurtig overblik over, hvordan du skaber en jobannonce, der tiltrækker mere kvalificerede ansøgere.

