Den varme kartoffel er i virkeligheden iskold

Det at tale om intelligens kan være som en varm kartoffel – lettere ubehageligt, fordi vi ikke er komfortable med den stigmatisering der følger intelligensbegrebet som en skygge.

Samtidig kan vi i Thomas slet ikke få armene ned, fordi I heldigvis har taget GIA til jer og har set og forstået værdien af netop intelligens som den mest beskrivende og fundamentale faktor for præstation.

En GIA score er måske ikke iskold, men så i hvert fald indiskutabel, fri for følelser og individuel tolkning. Det er som det er. Statistisk reliabelt og validt. Og selvsagt normalfordelt, så vi ser alle slags scorer over tid.

Vi ser ligesom jer konsekvenserne af forskellige scorer i forskellige job, både i form af udbrændthed og kedsomhed. Og vi skylder både organisationer og kandidater at blive ved med at gøre os umage med at matche forventninger og krav til virkelighed. Scoren skal ikke nødvendigvis være den højeste, men den skal passe.

Al den GIA brug afstedkommer en række relevante spørgsmål fra jer. Fx ”Er en person, der scorer lavt i GIA, dum?” eller ”Kan tekniske udfordringer forklare en uventet lav score?”   eller ”Hvordan håndterer jeg en lavere score overfor Hiring Manager?”

Vi har samlet de oftest forekommende spørgsmål og selvfølgelig svarene herpå.

1. Er GIA en rigtig intelligenstest?

GIA er en intelligenstest. Intelligens er reelt defineret som personens kognitive indlæringsevne samt evne til at overskue kompleksitet, hvilket netop er hvad GIA måler. GIA har fokus på begrebet flydende intelligens som defineres som evnen til at lære nyt. Samtidig er GIA doseret med en mindre portion af krystalliseret/erfaringsbaseret intelligens. Samlet set gør det GIA til en solid g-faktor test.

2. Er normen fair for alle?

Ja, den danske norm repræsenterer et bredt udvalg af den arbejdende befolkning i Danmark, så for langt de fleste er normen fair og rimelig. Der kan være grupper i samfundet der scorer lavere, så er du i tvivl i forhold til en specifik gruppe du tester, så giver vi gerne råd.

3. Hvorfor ændres resultatet når jeg holder det op imod en udenlandsk norm?

GIA er en normativ test, og i GIA holdes personens resultat op imod en national norm. Hvis der er forskelle, kan årsagen være den enkle at der kan være forskelle mellem forskellige nationale områder eller regioner. Årsagen kan dog også ligge i sammensætningen af den standardgruppe/normgruppe som resultatet holdes op imod. Vi kan aldrig opnå en 100% repræsentativitet i en normgruppe, men som beskrevet ovenfor, er den danske norm bredt funderet.

4. Bliver normen opdateret hvert år?

Nej, selve normen opdateres kun hvert 6.-8. år, men der udføres delkontrol hvert andet år. Flydende intelligens, som GIA måler, vil ikke ændre sig i en population på kort sigt.

5. Jeg har fået en lav score for en ansøger – er der noget, som er gået galt?

Selve den algoritme som behandler GIA svarene, kan ikke fejle. Hvis et resultat er lavt, kan der være forskellige årsager. Har personen fulgt den opstillede vejledning, så er det sandsynligt at resultatet er korrekt. Har personen ikke fulgt vejledningen, så kan der opstå tvivl om resultatet. Spørg personen til omstændigheder omkring udfyldelse og afgør derefter, om du skal re-teste personen. Re-testning bør dog kun ske i særlige tilfælde. En re-testning efter kort tid vil betyde at personen kan øge den vægtede score med 10-15 percentiler. Det er træningseffekten. Re-tester du en person, skal du derfor fratrække min. 10 percentiler fra det nye resultat.

For at undgå mistanke om hvorvidt testpersonen selv har udfyldt GIA ved en re-testning, så anbefaler vi altid at re-testning foregår under overvågning

6. Jeg synes ofte jeg ser lave GIA scorer – hvad kan der være galt?

I udgangspunktet behøver der ikke være noget galt. Overvej følgende:

• Vurder jeres processer for testning. Har I sørget for, i tilstrækkelig grad, at informere og motivere testpersonerne til at udfylde GIA testen? Mistro, skepsis eller manglende forståelse for formålet øger risikoen for, at ansøgeren ikke følger vejledningen.
• Næste kommentar er rent psykologisk. Mentalt vil lave GIA scorer på ansøgere ofte optage en større del af vores tanker. Det kan derfor måske lede til en oplevelse af at der er mange lave GIA niveauer. GIA niveauer der ligger i middel til højere området, giver sjældent anledning til de store spørgsmål.
• GIA normen afspejler et repræsentativt udsnit af den arbejdende befolkning i Danmark og er derfor relevant og fair at anvende. Der kan dog være grupper i samfundet, som generelt set vil score lavere end flertallet i befolkningen. Er du i tvivl om hvorvidt den norm som anvendes, er relevant overfor de grupper du tester, så kontakt Thomas International Danmark for råd og vejledning

7. Testpersonen forklarede et lavt resultat med en dårlig internetforbindelse. Er det relevant?

Du kan berolige testpersoner med at udfyldelse af GIA ikke afhænger af internethastighed. Det skyldes at programmet ved start downloader en lille programsnip til testpersonens computer, og derfra afvikles testen. Internetforbindelse anvendes kun til at downloade testprogrammet og senere uploade resultatet. Selve testen er påvirkes altså ikke af adgang til internettet. Programsnippen slettes i øvrigt efter upload af resultat.

8. Testpersonen forklarede et lavt resultat med at vedkommende blev forstyrret af andre. Er det relevant?

Hvis testpersonen ikke følger vejledningen om at GIA skal udfyldes i fred og ro og uden afbrydelser af enhver art, så kan det reducere resultatet betydeligt. Det samme gælder hvis personen har andre programmer, der sender push-meddelelser, åbne. I den slags situationer er testpersonens indvendinger relevante og man kan overveje re-test af personen.

Men husk at instruksen forud for udfyldelse er at lukke alle andre programmer/faner.

9. Testpersonen kan ikke forstå sit lave resultat og siger at han/hun scorer højere i andre tests. Kan det passe?

Hvis en persons kognitive niveau skal sammenlignes på tværs af forskellige testprogrammer, så skal man være sikker på at disse testprogrammer måler det samme. Ellers bliver det den gamle historie med æbler & pærer. Da vi ikke kender de tests som din kandidat henviser til, så er det et vanskeligt spørgsmål at forholde sig til. GIA måler ret ensidigt flydende intelligens som fortolkes som individets indlæringsevne (pkt. 1). Andre kognitive testprogrammer kan have fokus på viden individet allerede har lært sig, altså det man i fagsprog kalder erfaringsbaseret intelligens eller krystalliseret intelligens.

Derfor kan det sagtens forekomme at en persons GIA niveau afviger fra niveauet i andre gennemført tests.

Også her er der en psykologisk vinkel. Der er vel en tendens til at de fleste af os hører det, vi ønsker at høre. Så med tiden stiller vores hjerne nogle forklaringsmodeller op som vi kan leve med – danner altså vores eget narrativ om os selv.

Vi har også ofte hørt at GIA testpersoner fortæller at de er medlem af MENSA eller burde være det. Det bidrager jo også naturligt til en forståelse af at man ikke kan score lavt. Men: Æbler og pærer!

10. Testen kørte meget langsomt, sagde testpersonen. Kan det passe?

I GIA programmer er tiden styret 100% af algoritmen. Det betyder at alle testpersoner oplever samme forløb og samme tidsgrænser under udfyldelsen. Nogle testpersoner føler måske at tiden spildes, fordi de synes at næste spørgsmål skal vises hurtigere. Men da alle testpersoner får akkurat samme forløb, så påvirker det ikke resultatet.

Hvis en testperson oplever deciderede uregelmæssigheder under udfyldelsen (som f.eks. fejlmeddelelser, nedbrud på skærm, computeren/testen låser), så er det en anden sag.

I den slags meget sjældne tilfælde skal testen udfyldes igen, fordi resultatet givetvis er påvirket negativt.

11. Testpersonen blev under udfyldelsen af en deltest i tvivl om hvad deltesten gik ud på. Hvad gør jeg?

GIA er en standardiseret kognitiv test hvor alle testpersoner føres igennem samme grundige introduktionsforløb. Der vises en forklarende video, hvorefter der skal løses et antal opgaver som prøve, før personen føres frem til selve testforløbet. Alle disse prøveopgaver skal løses korrekt inden man får lov til at gå videre. Hvis personen kommer i tvivl om opgavens karakter, så skal man naturligvis lytte og vurdere hvor meget det har påvirket resultatet i deltesten. Men da vejledningsforløbet har været grundigt, må man naturligt også rejse det kritiske spørgsmål, om hvorvidt det afspejler personens tilgang til almindelig opgaveløsning.

 12. Er en person der scorer lavt i GIA, dum?

NEJ. Det kan man ikke sige. En person der scorer lavt i GIA, er en helt almindelig person og skiller sig ikke ud fra andre. Det vi kan sige er, at når personen skal tænke problemstillinger igennem, så fungerer personens hjerne lidt anderledes end flertallets.

GIA måler hvor hurtigt & præcist en person kan håndtere indkomne informationer der skal bruges til at løse en opgave, samt hvor komplekse problemstillinger personen kan overskue.

Et lavt præstationsniveau i GIA betyder at personen ikke samtidigt kan tænke/arbejde både hurtigt & præcist. Personens hjerne bliver ganske enkelt nødt til at foretage en prioritering – den kan ikke udføre begge dele på samme tid. Personens arbejdsstil kan f.eks. derfor godt være forholdsvis præcis, men opgaverne kan ikke udføres i et højt tempo. Øges tidspresset på personen, vil konsekvensen sandsynligvis være at personen laver flere fejl og mister overblikket.

Meget lave GIA niveauer kan endvidere betyde at testpersonen har svært ved at overskue komplekse problemstillinger, der typisk kræver at man kan inkludere mange variable i løsningen af opgaven.

13. Er der en sammenhæng imellem personlighed og intelligens?

NEJ. Vi skal starte med at slå fast at der er ingen sammenhæng imellem f.eks. DISC profiltyper og intelligens. Selvom mange høje D’er vil mene at de er mere intelligente end flertallet, så er det ikke tilfældet!!

Der kan til gengæld ses en sammenhæng imellem DISC type og den måde en testperson udfylder GIA på – aflæst i råscoren (fordelingen af antal udførte og antal forkerte svar). Høje D+I typer vil typisk besvare flere spørgsmål, men lave flere fejl. Høje S+C typer vil typisk løse færre opgaver og lave færre fejl. GIA fungerer som den skal fordi i resultatudmålingen afvejes de 2 problemløsningsmodeller, så testen ikke diskriminerer.

14. Måler alle evne-test/IQ-test det samme?

NEJ. Man kan sige at alle evnetest naturligvis har nogle fællestræk, og alle går ud på at afdække hvordan en person vil løse typiske opgaver i en jobrolle.

Visse testtyper er mindre kliniske i deres natur. Et eksempel kan være en evnetest/færdighedstest hvor testpersonen skal løse en række opgaver, men selv kan bestemme hvilke og måske er der ikke tid på opgaverne. Det vil give beslutningstageren mulighed for at få en dialog med ansøgeren om, hvilke opgavetyper denne vil løse mest effektivt, og det giver, i en vis forstand, en vurdering af hvordan personens naturlige eller tillærte kompetencer kommer til udtryk.

Denne type test giver dog IKKE mulighed for at vurdere personens mentale evner/ intelligensniveau i forhold til et udsnit af befolkningen (normgruppe).

En normativ intelligenstest er mere klinisk i sin natur, fordi denne type er designet til at vurdere personens mentale niveau i forhold til andre.

Det stiller naturligt en række krav til testkonstruktionen. En normativ klinisk intelligens-test, som f.eks. Thomas GIA, er en præstationstest hvor testpersonen bliver udsat for en række opgaver som skal besvares indenfor en bestemt tidsramme og under klare og specifikke forudsætninger. Hvorfor det?

• Alle testpersoner skal have fuldstændig samme betingelser for udfyldelsen, ellers giver det ikke mening at foretage en sammenligning med andre.
• Alle testpersoner skal behandles lige og fair. Testen må ikke give fordele/ulemper – med udgangspunkt i testpersonens præferencer/arbejdsstile/erfaringer. Ellers giver det ikke mening at foretage en sammenligning med andre.
• Det kræver bl.a. at testen tager hensyn til både PRÆCISION & HASTIGHED, ellers er der risiko for at testen favoriserer/diskriminerer visse personlighedstyper. Denne problemstilling håndteres oftest via en formel der hedder ADJ-formlen (Adjusted Score). Den er beskrevet i GIA håndbogen og kan genfindes i faglitteratur om psykometriske konstruktioner.
• Hvis der ikke tages hensyn til ovenstående, kan testens validitet vakle.
• GIA en klinisk normativ test. Den tager hensyn til ovenstående og foretager en meget specifik vurdering af personens intelligensniveau i forhold til en konkret standardgruppe/normgruppe.
• En person der udfylder 2 forskellige normative intelligenstest (som er opbygget ud fra ovenstående kriterier), må forventes at ligge i samme niveau. Opfylder den ene test ikke ovenstående kriterier, så er en sammenligning ikke mulig.

 15. Hvornår i processen skal man teste?

Uanset om der er tale om en ekstern/intern rekruttering, forfremmelse og lign., så anbefales det kraftigt at anvende GIA så tidligt som muligt i forløbet.

Hvorfor?

Først og fremmest fordi intelligens er den mest afgørende faktor for præstation i jobsammenhæng. Dernæst fordi vi ser en tydelig tendens når der testes for sent.

Lad os kigge på en ganske normal ansættelsesproces:

I skal rekruttere en ny medarbejder til en vigtig jobrolle, og I når frem til at der er 4 egnede kandidater. I indkalder måske alle 4 og har sammen med chefen for afdelingen en indledende samtale med de 4. I fortsætter samtalerne med 3 og lader de 3 udfylde en Thomas PPA/DISC. 2 af dem har en PPA/DISC som ligger forholdsvis langt fra den udarbejdede Thomas Job Krav profil.

Interessen samles nu om 1 kandidat, som chefen for øvrigt har nogle præferencer for, og kandidaten har gode referencer fra en organisation som chefen kender til. I vælger nu, for en sikkerheds skyld, at teste den sidste og nu foretrukne kandidat i GIA.

Og nu viser det sig at topkandidaten ligger i den lavere ende. Så starter balladen fordi lederen egentlig allerede har foretaget sit valg, sådan rent mentalt. Denne situation er uheldig, fordi lederen bliver stædig, HR presses og der sås tvivl om GIA resultatet. I overvejer re-testning, og alt i alt ender det som skulle være en rationel proces, i en irrationel og værdiladet diskussion.

16. Er der flere lave end høje scorer?

Nej, intelligens er normalfordelt når man betragter en befolkning. Den norm som jeres kandidater holdes op imod, skal derfor være normalfordelt og repræsentativ. Det betyder at ca. 16% vil ligge i det meget lave område, og ligeså vil ca. 16% ligge i det meget høje område. Ca. 68% vil ligge i det vi kalder for normalbåndet, men naturligvis vil der være forskel på personer der ligger henholdsvis i den nedre og den øvre del at dette område.

17. Ændrer en persons GIA niveau sig over tid?

Da GIA har fokus på original mental kapacitet, som i hovedsagen er arveligt, så vil niveauet ikke ændre sig. DOG skal man være opmærksom på at menneskers intelligensniveau har en nedadgående tendens hen over en livsperiode. Vi mennesker bliver ganske enkelt lidt langsommere med alderen.

18. Kan man sammenligne personers GIA?

Ja. GIA-målingen er jo meget konkret idet resultatet udtrykkes i percentiler. Derfor kan forskelle ret nemt konstateres. Udover en måling af en persons generelle intelligensniveau, så har GIA den fordel at den kognitive måling er opdelt i 5 kognitive discipliner, så man kan vurdere forskelle indenfor forskellige områder.