Hvad afgør, om en person tager gode beslutninger, har en stærk sproglig forståelse, er stabil og metodisk eller kan opfatte information hurtigt?

I en kommende blog-serie på fire indlæg tager vi afsæt i samspillet mellem DISC-profil (adfærd) og GIA-resultat (kognitive evner). Vi hjælper dig med at forstå, hvordan adfærdsmæssige præferencer og kognitive færdigheder kan spille sammen og give indsigt i en persons styrker og svagheder i forhold til forskellige jobkrav.

De fire blog-indlæg vil fokusere på samspillet mellem følgende specifikke DISC- OG GIA-faktorer:

Blog 1: D-faktor vs. Ræsonnement – Hvem er god til at tage beslutninger?

Læs her: Blog 2: I-faktor vs. Sproglig forståelse – Kommunikationens mestre og forståelsens kunst

Blog 3: S-faktor vs. Samlet GIA-score – Stabilitet og generel tænkeevne i spil

Blog 4: C-faktor vs. Opfattelseshastighed – Præcision og højt tempo

D-faktor vs. ræsonnement – Hvem er god til at tage beslutninger?
På en Thomas PPA-workshop for nylig blev det diskuteret, hvilke egenskaber en kandidat skal have til en bestemt rolle. En deltager udbrød: “Vi har brug for en, der er god til at tage beslutninger!” Men hvad betyder det egentlig – og hvem er bedst til at træffe de gode beslutninger?

Når vi tænker på beslutningstagning, falder tankerne ofte på personer med en høj D-faktor, fordi de er handlekraftige, initiativrige og ikke bange for at tage ansvar. De er villige til at tage risici og ved, at enhver beslutning kan vise sig at være forkert, men trives med denne usikkerhed, da de ved, at uden risiko er der sjældent nogen gevinst.

Men evnen til at tage mange beslutninger er ikke nødvendigvis det samme som evnen til at tage de rigtige beslutninger. Beslutningers kvalitet afhænger i høj grad af personens erfaring og kognitive evner – hvor skarp er deres hjerne? Hvor god er de til at analysere og ræsonnere?

Her kommer Thomas GIA ind i billedet. Gennem fem deltests (Ræsonnement, Opfattelseshastighed, Talhastighed- og nøjagtighed, Sproglig forståelse og Spatial visualisering) vurderes den kognitive kapacitet. Ræsonnement handler om evnen til at samle data, analysere dem og drage logiske konklusioner. Det kan sammenlignes med, når Sherlock Holmes træder ind på en gerningsscene, hvor han gennem observation og analyse hurtigt kan finde sammenhængene og afsløre sandheden.

En leder, der skal tage en vigtig beslutning, må også bearbejde information effektivt. Måske sidder de i et møde, hvor teammedlemmerne fremlægger deres vurderinger, markedsdata, økonomiske nøgletal osv. En leder med stærke ræsonnementsevner vil ofte kunne navigere i disse informationer og træffe bedre beslutninger, især når tiden er knap eller situationen er ny.

Ræsonnement er dog ikke kun afgørende for ledere. Det er lige så vigtigt for salgspersoner, forhandlere og problemløsere. I alle disse roller skal man kunne analysere og finde logisk sammenhæng i informationen.

Når vi bruger tests, er det vigtigt at forstå, hvad hver test måler. PPA/DISC vurderer adfærdsmæssige præferencer – hvordan en person naturligt handler. GIA måler kognitive kompetencer – altså intelligens. Når disse to tests anvendes sammen, skabes en synergi, der giver et dybere og mere nuanceret billede af en persons evner til at møde specifikke jobkrav.

Med ovenstående in mente kan du roligt forvente at møde kandidater med lav D-faktor, som kan være utroligt skarpe til at træffe gode beslutninger – også selvom de måske tøver lidt, når de skal tage dem. Lad derfor ikke kun PPA/DISC eller GIA stå alene til vurdering af en person som helhed.

Er du blevet nysgerrig på, hvordan PPA/DISC og GIA kan hjælpe dig i din rekruttering af nye medarbejdere eller evt. omrokering af nuværende ansatte? Så klik her og lad os hjælpe jer godt på vej.