En tankevækkende GIA case

Intelligenstestning er et område som organisationer tildeler mere og mere opmærksomhed og med god grund. Intelligensmåling er nemlig en ret god indikator for medarbejderens evne til at overskue opgaverne – så at sige evnen til at eksekvere og levere kvalitet i opgaveløsningen.

At teste for intelligens er dog ikke helt problemfrit. Der er typisk tale om opgaver der skal løses indenfor en bestemt tidsramme, og antal korrekte svar indgår i målingen. Denne type af evnetest kalder vi for mere kliniske, fordi målingen er ret præcis, udfyldelsen er standardiseret og resultatet holdes op imod et udsnit af en befolkningsgruppe.

Derfor er det HELT afgørende at testpersoner tager den standardiserede vejledning alvorligt og følger den. Gør de ikke det, kan det gå helt galt, da selve testresultatet og præmissen for sammenligningen med normgruppen bliver kompromitteret.

Men det faktum at testpersonen vælger ikke at følge den standardiserede vejledning og meget præcise instruks er i høj grad også et resultat, men på en måde udenom selve resultatet. Vi er nødt til at tage med i betragtningen at det måske er ret beskrivende for personens arbejdsstil; altså at det er et mønster ikke at tage instrukser for pålydende og nødvendige, og efterfølgende anfægte resultatet af egen negligering eller måske ovenikøbet kræve en ny chance.

Helt nøgternt betragtet: I hvor mange jobroller er det et mønster vi hilser velkommen?

Nu til ”kaffen-galt-i-halsen-casen”

For et par måneder siden fik direktøren for Thomas International i Danmark, Lars Madsen, en tidlig morgen en mail. En kunde sendte et eksempel på testning med GIA programmet og re-testning af samme person et par dage senere. Årsagen til at kaffen kom i den gale hals lå i det faktum, at første testning viste at ansøgeren (til en ret betydningsfuld IT-stilling) lå i 1-percentil niveauet og anden testning af samme person lå i 99-percentilen!

En ret markant og usædvanlig forskel og indrømmet en forskel, som kan få alle til at tvivle på GIA programmets validitet – hvis noget sådant kan lade sig gøre. Og under alle omstændigheder en situation som giver panderynker og tvivl – ikke bare hos kunden, men langt ind i Thomas Internationals rækker.

Sammen med kunden gennemgik vi alle forhold omkring testningen og vurderede testpersonens forklaringer til første lave testresultat. Der var forhold i første testning, som potentielt kunne påvirke det lave GIA niveau, men næppe forhold som var skyld i den ekstreme forskel til anden testning.

I første omgang kunne vi ikke komme videre og dermed var dagen nok lidt ødelagt for direktør Madsen – faktisk lidt af en øv-historie både for kunden og Thomas.

Virksomheden valgte at gøre 2 ting – og det er både de og vi glade for. De besluttede at udføre en 3. GIA test på personen – denne gang på virksomhedens adresse og under opsyn. Her viste det sig, at resultatet landede på niveau med 1. testning – nu i 5 percentil niveauet. Samtidig gjorde de det man ville ønske man altid havde tid til med alle kandidater: de bad kandidaten løse en praktisk case som afspejlede de opgavetyper, personen ville blive udsat for i jobbet. Ifølge vores kunde præsterede kandidaten ret dårligt i denne praktiske case.

Så, med 2 holdepunkter: en re-valideret GIA testning som endeligt kunne slå niveauet fast og en dårlig performance i en konkret case, valgte virksomheden af sige nej tak til kandidaten.

For kunden endte det godt. De traf det rette fravalg og direktør Madsen fik en dag som de fleste, nemlig en god dag – ikke mindst fordi GIA programmet igen gjorde sit arbejde så godt at han vist nok gik lidt tidligere på golfbanen den dag.

For at undgå forvirring og tvivl, så er vores klare råd altid, at hvis I skønner at der nogle relevante argumenter for re-testning med GIA, så HUSK at det altid bør foregå på virksomhedens adresse og under en vis overvågning. På den måde kan I i hvert fald eliminere risikoen for at testpersonen lader en anden person udfylde GIA. For os i Thomas bliver det ulige meget nemmere at få en rationel dialog med kunden om eventuelle forskelle i testresultaterne, herunder re-test effekt ved gentagne testninger med korte intervaller.

Vi er glade for at så mange har set lyset ift. GIA programmets fortræffeligheder, og vi står altid klar med sparring og rådgivning vedr. både konkrete testresultater og arbejdet og formidlingen af dem.

Har du endnu ikke set lyset men er blevet nysgerrig, så læs mere om GIA her.

Del denne blog/artikel