Hvad med Dark side traits?

Skyggesiderne af menneskers personlighed er lige så fascinerende som de er foruroligende. Man behøver ikke engang være særligt psykologikyndig eller udpræget nørdet for at fascineres af det – eller vent … måske gør man … måske er jeg faktisk skyldig i det sidste, nemlig at nørde sindets kringelkroge og alt hvad der kan relateres hertil. Derfor kaster jeg mig også hovedkulds, kampklar og frydefuld over blandt andet whitepapers, studier og fact sheets vi får tilsendt fra Science teamet på Thomas Internationals hovedkontor i London.

Hvis du deler interessen og/eller bare er lidt nysgerrig, så læs videre. Det bliver hverken meget langt eller meget kompliceret😉

Dysfunktionelle mentale tilstande

For god orden skyld skal vi starte med at slå fast med søm så store som pillerne under Storebæltsbroen: Vi kan ikke diagnosticere psykopatologiske tilstande og lidelser (paranoia, depression, skizofreni mm.) med nogen af vores psykometriske konstruktioner – uanset hvilken profil og score man har i forskellige test og analyser i Thomas paletten.

Der er ganske vist lavet flere studier som viser korrelationer mellem visse dysfunktionelle mentale tilstande og udvalgte scorer i vores Big Five værktøjer (HPTI og TEIQue) – et eller andet sted ville det jo også være mærkværdigt hvis personer med den slags udfordringer ikke slog ud på nogle faktorer i test, men det er en afgørende afgrænsning i brugen af vores værktøjer at vi ikke dermed fristes til at diagnosticere med dem.

Men vi kan sige at visse scorer øger risikoen for at skyggesider af personlighedstræk vil vise sig, og derfor kan og skal vi interessere os for dem når vi støder på dem.

Samvittighedsfuldhed som eksempel

Kigger vi eksempelvis på Samvittighedsfuldhed, som er et af trækkene i Big Five modellen (som er den ramme alle større, valide og reliable personlighedstest baserer sig på) så er trækket et af de absolut mest stabile personlighedstræk og også det som er mest associeret til både akademisk og karriererelateret succes.

I stor udstrækning er en vis mængde af trækket dermed at betragte som positivt og det kategoriseres også som et såkaldt Bright side træk. Men sammenhængen er kurvelineær, dvs. sammenhængen med job performance er aftagende efter en vis score. Sagt på en anden måde: en for høj grad af samvittighedsfuldhed er kontra-produktivt og kommer med potentielle skyggesider. I yderste konsekvens er ekstreme scorer påvist at korrelere med såkaldte Dark side træk som narcissisme. Men det betyder ikke at ekstrem samvittighedsfuldhed er det samme som narcissisme!

Skyggesider og Dark side træk

Det næste vi skal slå fast, er at skyggesider i denne sammenhæng ikke er det samme som Dark sides. Skyggesider, eller derailers på engelsk, handler om de dele af personligheden som kan risikere at spænde ben for os. Træk som f.eks. modarbejder gode relationer eller på anden måde ikke kan udleves i positiv udgave i den sociale eller kulturelle sammenhæng vi indgår i, f.eks. samarbejde i jobregi.

Skyggesider er sådan noget som rigiditet, perfektionisme, aggressivitet og arrogance, dvs. den ekstreme udgave af træk som i moderat niveau er hensigtsmæssig.

Dark side træk defineres som sub-kliniske manifestationer af dysfunktionelle tilstande i personligheden, dvs. træk som narcissisme og psykopati.

Skyggesider anbefaler vi entydigt tages med i tolkning og udvikling. Dark sides og diagnoser overlader vi helt og holdent til dem som er kvalificeret til det.

Værdien af personlighedstest og Big Five i forretningsmæssig sammenhæng

De oprindelige Big Five test (NEO-Pi-R f.eks.) var meget brede og generelle personligheds klassificeringer som kunne bruges til mange forskellige formål herunder kliniske. Det gjorde også disse test meget omfattende. Det er selvsagt fordelagtigt for selvindsigt og personlig udvikling, men det har vist sig vanskeligt at demonstrere og synliggøre værdien af hele det kliniske perspektiv i forretningsmæssig sammenhæng – altså udover at selvindsigt er positivt. Og samtidig er det tidskrævende både for testpersoner og testadministratorer at arbejde med dem. Det ved I som stadig bruger nogle af disse virkelig omfattende test.

Personlighed på arbejde vs privat

Der er bred enighed om at Big Five modellen er den psykologiske ramme der giver mening at måle på i forhold til personlighed. De 5 træk i modellen er Åbenhed, Samvittighedsfuldhed, Extraversion, Venlighed og Neuroticisme (Forkortet – og lettere husket – som OCEAN på engelsk).

Men modellen er i sin helhed ikke optimeret til erhvervsrelateret brug, dvs. rekruttering, udvælgelse og udvikling på arbejdspladsen. Det har også vist sig at ikke alle 5 træk har stærke korrelationer til job performance. Faktisk er der ingen korrelation til Venlighed overhovedet. Trækket har altså konsekvent ikke kunne forudsige jobpræstationer. Så selvom personlighed givetvis vil være tilnærmelsesvist den samme på tværs af kontekst (arbejde og privatliv f.eks.), så giver det i performanceøjemed ikke mening at kigge på Venlighed, og da Thomas International udelukkende beskæftiger sig med job- og erhvervsrelaterede test, ja så besluttede forskerne bag Thomas’ personlighedstest (HPTI) at fjerne det træk fra testen.

Det er interessant nok om man er mere irritabel end godmodig, – det har bare ingen betydning for jobsucces. Og når vi nu gerne vil lave optimale og brugervenlige test – ja så røg den.

Validitet og korrelationer Big Five – HPTI

Når HPTI så stadig er et Big Five værktøj, så er det fordi konstruktionsvaliditeten – korrelationerne til Big Five – er stærke. Se sammenhængene her (i parentes angivet yderlighederne på trækkets skala):

Big Five Neuroticisme (bekymret – rolig) er signifikant negativt korreleret med HPTI Emotionel robusthed/resiliens (bekymret – modstandsdygtig). Dvs. scorer man højt på neuroticisme og er bekymret, så vil man sandsynligvis score lavt på Emotionel robusthed og også her beskrives som bekymret og mindre modstandsdygtig.

Big Five Extraversion (indadvendt – udadvendt) er positivt korreleret med HPTI Risikovillighed (forsigtig – modig). Dvs. scorer man lavt på extraversion og er indadvendt, så vil man sandsynligvis også score lavt på risikovillighed og være forsigtig

Big Five Åbenhed (konventionel – original) korrelerer positivt med HPTI Åbenhed overfor nyt (pålidelig – fantasifuld). Er man konventionel i den ene test er det overvejende sandsynligt at man er pålidelig i den anden.

Big Five Samvittighedsfuldhed (upålidelig – trofast) korrelerer positivt med HPTI Samvittighedsfuldhed (imødekommende – præstationsorienteret). Dvs. scorer man lavt på den ene og beskrives som upålidelig, så matcher det en lav score på den anden og man beskrives samtidig som mere imødekommende end fokuseret.

HPTI er præcis (hvad du har brug for)

Ophavsmændene til HPTI fandt samtidig 2 øvrige træk som begge viste sig at være ret afgørende for en persons potentiale for succes i ledelse:

Konkurrencemindedhed (afslappet – målrettet) og Håndtering af Kompleksitet (stabil – dristig).

Alle 6 træk i Thomas HPTI er såkaldte Bright side træk. Det betyder at de betragtes som værende positive drivere hentet i de dybere personlighedslag.

Som eksemplet med Samvittighedsfuldhed har ekstreme scorer på de øvrige 5 træk også potentiale (eller risiko, om man vil) for potente og dramatiske skyggesider. Og de skal ingenlunde negligeres.

Er Dark side træk så ikke relevante at teste for?

Jo, det kan de godt være. Men vores holdning og klare anbefaling er at hvis man starter med eksempelvis HPTI, som er exceptionelt præcis og valid – og samtidig let anvendelig og mht. tidsforbrug også overkommelig både for kandidater og administratorer, så kommer man faktisk rigtig langt.

Husk på at personlighedstræk som så meget andet er normalfordelt, så selvom der tales meget om det, så er der ikke så mange derude med deciderede Dark-side træk for fuld udblæsning – hverken narcissister eller psykopater – og dermed er der heller ingen grund til at fremføre det allertungeste skyts i første geled. Det er den klare holdning og anbefaling fra ophavsmændene bag HPTI og fra Thomas International.

Vil du vide mere om test af personlighed – Thomas HPTI, så klik her.